Case/Testimonials

Testimonials vedr. FOREDRAG, finder du HER.

Processen hos Feminine Sales Power påvirker typisk dit mindset, din adfærd og dine beslutninger således, at det smitter positivt af på salgstallene.

Værsgo, her kommer et glimrende eksempel på, hvordan det at sætte FOKUS på sin forretningsudvikling virker. Birgitte Feldborg har helt konkret opnået et øget salg på 15-20%.

Hvordan havde du det med din forretning, inden du bookede rådgivningsmøderne?
Jeg kunne se, at jeg skulle gøre nogle ting anderledes ift. mit salg, hvis jeg skulle vækste
min forretning yderligere. Samtidig er salg ikke det område, jeg brænder allermest for. Jeg var derfor klar over, at jeg skulle alliere mig med en person, som synes at det er sjovt, og som ser andre muligheder, end jeg selv gjorde.

Hvilke positive ændringer forårsagede eller igangsætte rådgivningen?
Min omsætning er steget med 15-20% på ret kort tid. Det er helt fantastisk. Din rådgivning fik mig til at se, at jeg kunne pakke mine produkter anderledes, end jeg hidtil har gjort. Samtidig er du meget dygtig til at tænke salg og markedsføring ind alle mulige steder, som jeg ikke selv havde tænkt på.

Kan du nævne én afgørende ting eller indsigt, du fik ud af samarbejdet?
At markedsføring og det at sælge er meget andet end blot at ringe kold kanvas.

Hvad er det særlige ved Louise Schubert som professionel sparringspartner?
Det unikke ved dig er, at du er DIG! Hermed mener jeg, at du har en utrolig evne til at
hvile i dig selv, jeg kan godt lide din tilgang til verden, nemlig at det skal gøres med
nydelse. Samtidig er du ikke bange for at stikke næsen frem på godt og ondt.
Hatten af for det! Det gør, at vi andre måske tør bare en lille smule mere”.
Birgitte Feldborg, specialist i bogholderi og personale, www.ressourcekompagniet.dk

“Jeg har brugt Louise Schubert til at booste min virksomhed og kan anbefale hende som en god samarbejdspartner. Hun forstår at finde de “bløde spots”, som trænger til nytænkning eller at lave “helikopteren”, så man kan se det hele fra en anden vinkel.
Det er rigtig vigtigt at have en sparringspartner, der kan skubbe til en, så man ikke kører i ring og ikke ser mulighederne for udvikling, og der tror jeg det er vigtigt, at vi taler om “Feminine Sales Power”, for det er lige det, man får med Louise.”
Kirsten Schoubo, førstehjælps-instruktør, www.ks-foerstehjaelp.dk

“Hej Louise. Jeg vil gerne anbefale din personlige rådgivning. Vores møde var meget inspirerende og lærerigt for mig, fordi jeg oplevede at:

  • Du ser, og bruger din kvindelighed og intuition som en styrke i det at drive forretning. Jeg arbejder i et kvindeligt univers, bla. med massage til gravide, så det er helt afgørende at arbejde med, og i en positiv kvindelig energi; og det gør du.
  • Du har lært mig at se ”salg som en service overfor mine kunder”, og ikke som noget, der ”desværre følger med”, når man har privat praksis. Jeg fik ideer til at ændre min tænkning, så salgsarbejde er blevet nemmere, sjovere og mere effektivt.
  • Du har vist mig, at egenomsorg er det bedste værn mod selvsabotage, og inspireret mig til at genopdage Louise Hay.

Du gav gode, konkrete forslag til forbedring af min hjemmeside. Det blev understøttet af viden om de kommercielle spilleregler for kunders beslutning om at købe.

Jeg oplevede, at du var respektfuld, lyttende, konkret, vedholdende og kompetent. Og du var god til at se hvilke af dine ideer, der kunne passe til mig og mine ønsker. Tak for hjælpen! Jeg arbejder stadig på at realisere flere af de input, som jeg fik. Der er stadig inspiration at tage af.

Status er, at det går godt med min forretning. Omsætningen er øget i år, og jeg har fundet åbenhed og mere ro i salgsarbejdet.”
Anette Krogh, massageterapeut, www.anette-krogh.dk

”Jeg har været selvstændig fotograf siden 2001. På daværende tidspunkt fik jeg lavet en forretningsplan og et budget. Men jeg vidste, at jeg søgte efter mere uden blot at vide, hvad jeg søgte efter.

Efter rådgivningsmødet med Louise Schubert, så jeg en ny vej at gå. Jeg følte mig SET. Hun er insisterende skarp i sine betragtninger. Med andre ord var jeg fuld af gå-på-mod, noter i stribevis og nye ideer efter mødet, hvilket bl.a. hjalp mig, da jeg fik lavet mit nye website. Den inspiration har ligget i min bevidsthed lige siden.

En afgørende indsigt jeg har fået med mig, er vigtigheden af synlighed, synlighed og synlighed.
Og det sjove er, at jeg først NU ønsker denne synlighed, så det er nu den opstår for alvor.

Louise Schubert evner at skabe et trygt rum at dele sin proces. Jeg mærker hendes erfaring, hendes passion, og hun er helt tilstedeværende. Hun er meget givende! Alle selvstændige kvinder bør kende til Feminine Sales Power.

Jeg var og er super inspireret af hendes evne til at formidle sit budskab og skabe sit liv, som hun underviser. Hun er meget autentisk.”
Lisbeth Hjort, passioneret portræt- og storytelling fotograf, www.lisbethhjort.dk

“Jeg har i løbet af et år arbejdet med et koncept, der består i at tage ude til folk og tilbyde wellness i hjemmet og på arbejdspladsen.

Louise Schubert har gjort et fantastisk arbejde med at synliggøre, hvor vigtig det er at brande sig selv, finde sine kerneværdier og arbejde ud fra dette. Min sparring med hende har været fremadrettet og konstruktiv. Der er virkelig blevet sat fokus på, hvad mine ønsker er.

Louise Schubert har vist den kommercielle sammenhæng af strategiske beslutninger, storytelling, visuelle budskaber og en professionel fremtoning. Jeg kan kun på det varmeste anbefale Feminine Sales Power.”
Bettina Pedersen, indehaver af Wellness by Team BP, www.teambp.eu

“Sikken et boost til min frisørsalon efter mødet med Louise Schubert i dag. Som selvstændig har jeg begrænset tid til markedsføring og salgskurser, når jeg også gerne vil lade op i fritiden og være social. Jeg er i virkeligheden typen, der overvejer meget, hvad jeg skal bruge mine penge til.

Louise Schubert forstår at udfordre mig og spotte forbedringsmuligheder. Hun er god til at omsætte sine erfaringer til mig! Måden hun forklarer sine budskaber på, ved at tale i billeder som er nærværende for mig, gør at jeg tager hendes råd bedre til mig.

At sælge med nydelse bliver mere og mere et alternativ for mig. Jeg har fået spændende input til strategi, kampagner, måder at differentiere mig på, prissætning og vitaminer til min personlige branding. Det at få vendt sit mindset og betragte produktsalget som en service, tiltaler mig meget. Der er fornyet inspiration, så jeg bedre kan fokusere på det, som jeg selv brænder for, nemlig tilfredse og glade kunder.”
Heidi Beyer, indehaver af salonen Frisør Heidi Beyer, www.heidibeyer.dk

“Hos Feminine Sales Power oplever vi, at Louise er meget engageret, kompetent og professionel. Det har bragt os mange kreative idéer og Louise har fået os til at tænke i andre retninger, end vi plejer. Processen har givet os gode værktøjer, der helt klart vil give revyen mere omtale og sælge flere billetter.”
Annette Folsach, Odder Revyen, www.odderrevyen.dk

“Med rådgivning fra Feminine Sales Power kom vi helt op i helikopteren. Det blev muligt helt skarpt af få peget ud, hvad vi tænder på i et konkret koncept. Og hvordan vi gør os bedst ren strategisk og i udviklingen af det videre forretningsdesign.

Alle andre ambitiøse iværksættere, der har set lyset med en god idé eller produkt vil ha’ gavn af Louise’ friske smilende øjne, vedholdenhed og hendes kølige erfarne overblik!”
Pernille Krogh, Krogh & Tejg, grafisk designbureau, www.kroghtejg.dk

“Louise Schubert har en arbejdsmetode, der virkelig er præget af professionalisme.
Hun er meget metodisk, grundig og detaljeorienteret. En person man kan stole på, og som altid løser opgaven med et godt resultat. Fuld af engagement.”
Peder Toft Fensvig, adm. direktør hos Plumrose Skandinavien, www.plumrose.dk

“Jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med Louise Schubert gennem flere år, hvor vi sammen har udviklet stærke koncepter til det danske marked. Louise er kendetegnet ved en sjælden udholdenhed og går ikke på kompromis med kvaliteten.

Hun har et vindende væsen, er idérig og har stærke personlige meninger, hvilket går igennem hendes strategiske måde at arbejde med mennesker og opgaver.”
Christian Petersen, direktør hos TFC Fast Food A/S, www.tulip.dk